3D-printede reservedele til busser
Kunderne kan allerede nu vælge imellem mere end 200 dele.
At kunne levere reservedele i høj kvalitet og på kort tid er et af de vigtigste løfter, OMNIplus giver sine kunder. Med 3D-printede reservedele kan vi levere endnu hurtigere og til endnu mere fordelagtige priser.
Daimler Buses begyndte at anvende 3D-printere til digital produktion i 2016. Samtidig er det en fordel for buskunderne, at vi har mere end 25 års erfaring med at producere lastbiler og prototyper, som kan overføres til kvalitetsstandarderne i serieproduktionen. Aktuelt er vores eksperter i gang med at undersøge mere end 30.000 reservedele til busser for, om de er egnede til produktion ved hjælp af 3D-printning. I dag er mere end 200 dele allerede blevet godkendt til 3D-printning og integreret i produktionen.
Just-in-time produktion
Med 3D-printteknik kan OMNIplus reagere hurtigt, fleksibelt, økonomisk og miljøvenligt på kundernes individuelle reservedelsbehov. Og altid i topkvalitet og til fordelagtige priser. Alle 3D-dele lever op til Daimler-koncernens gældende produktionsstandarder for sprøjtestøbning. I stedet for flere måneder tager det nu med 3D-printteknik kun et par dage at producere en reservedel.
Fremtidsplaner: Printede reservedele direkte fra BusWorld Home
I det næste trin udbygger OMNIplus forretningsmodellen yderligere med et langsigtet mål om at udstyre adskillige BusWorld Homes og serviceværksteder med 3D-printudstyr. På den måde vil vi kunne fremstille reservedele til kunderne lokalt i eget regi.
Ralf Anderhofstadt, chef for Center of Competence 3D-Printing hos Daimler Buses, forklarer de konkrete fordele:
3D-printede dele er især interessante for kunder, som har specielle ønsker til udstyrsfunktioner eller har behov for mere sjældne reservedele, som de ikke altid kan få leveret med det samme. Vores langsigtede mål er desuden at kunne tilbyde 3D-printede dele med høj efterspørgsel online via webplatformen OMNIplus ON.