Reservedele

For bæredygtigt drejningsmoment

Kardanaksler fås fra OMNIplus også som økonomiske originale ombytningsdele

Den anvendes til at overføre drejningsmomentet mellem gearkassen og drivakslen: kardanakslen. OMNIplus har udvidet sin portefølje af originale ombytningsdele med yderligere modeller.

Det er enorme kræfter, der virker på kardanaksler, og derfor er robusthed, holdbarhed og præcis forarbejdning afgørende. Kardanakslerne som originale OMNIplus-ombytningsdele opfylder de allerhøjeste kvalitetsstandarder og imponerer desuden med deres gode miljøbalance. Når det gælder ydelse, er der ingen begrænsninger i forhold til en ny del. Samtidig forbliver din egen bus en original ved montering af en original ombytningsdel fra OMNIplus.

Kardanakslen som original ombytningsdel

Kardanakslerne har en vigtig funktion i bussen, da de overfører kraften mellem gearkassen og drivakslerne. I den forbindelse skal de kompensere for vinkelforskydningen og en relativ bevægelse for at overføre momentet uden selv at generere svingninger. Sikkerheden og komforten i en bus afhænger derfor af, at led, lejer og selve akslen er af højeste kvalitet og forarbejdning.

 

"Kardanakslerne har en vigtig funktion i bussen, da de overfører kraften mellem gearkassen og drivakslerne."

 

Bæredygtig genbehandlingsproces

Disse høje kvalitetskrav lever originale ombytningsdele fra OMNIplus op til med deres omhyggelige klargøringsproces. I denne proces udskiftes alle slid- og tilbehørsdele såsom kardanled inklusive alle pakninger samt nålelejer med originale nye dele. Samtidig undersøges det nøje, hvilke komponenter der kan genbruges. Disse rengøres professionelt før montering. En sådan genanvendelse sparer råmaterialer og reducerer CO2-emissionen sammenlignet med fremstillingen af en ny kardanaksel, hvilket gør bussen endnu mere bæredygtig.

Kontrolbetingelser fra serieproduktionen

Efter renoveringen sikrer en end-of-line-kontrol inklusive en finafbalancering og en vibrationskontrol i henhold til standarderne for serieproduktionen, at den originale ombytningsdel svarer til samme kvalitetsniveau som en ny del. Derudover yder OMNIplus et års garanti. Dermed er originale ombytningsdele et omkostningseffektivt alternativ til nye dele, som holder busser i alle aldre kørende.

Takket være den høje tilgængelighed af originale ombytningsdele sørger OMNIplus for en hurtig reparation og korte stilstandstider for busserne. En udskiftning er også en god idé: OMNIplus tilbyder sine kunder en attraktiv godtgørelse for deres gamle kardanaksel, såfremt den opfylder de aktuelle tilbagetagelseskriterier.

Daimler Buses GmbH OMNIplus